Af Ellen Trane Nørby, MF, undervisningsordfører (V) og Marianne Lynghøj, folketingskandidat (V)

Sidste sommer gjorde Socialdemokratiet med aftalen om tvangsfordeling af gymnasieelever op med det frie valg på undervisningsområdet. Fremover vil det være dine forældres økonomi og din opvækst, der afgør hvor du skal gå i gymnasiet. Næste skridt bliver grundskolen, hvor Socialdemokratiet også har planer om at ”fordele børnene efter en algoritme” har socialdemokraternes undervisningsordfører brugt en hel bog på at beskrive og argumentere for.

Skolevalg skal tages af familierne – ikke af et Excel-ark

I Venstre ønsker vi en skole, der hviler på det frie valg og på tilliden til, at det er forældrene og den unge selv, der er de bedste til at afgøre, hvilken dagpleje/vuggestue, børnehave, skole og siden uddannelse, der er bedst for dem, deres barn og deres familie.

Børn og familier er forskellige – for en familie kan folkeskolen lige rundt om hjørnet være det bedste valg for undervisning og dannelse. For en anden familie kan det være, at det er friskolen, der er den bedste ramme for en tryg og lærerig skolegang og der hvor venskaberne er så stærke, at de varer for livet.  

Vi ønsker en stærk og attraktiv folkeskole - med friere rammer og nogle af de frihedsgrader, som vi kender fra de frie grundskoler. De skal eksempelvis have friheden til selv at bestemme skoledagens længde og en skolebestyrelse med mere kompetence. 

Men vi ønsker også frie grundskoler som stråler med hver deres profil. Det gør vi, fordi vi ved at det frie skolevalg er vigtigt. Og konkurrence og forskellige typer af skoletilbud er godt og sikrer en løbende udvikling, fagligt, pædagogisk, didaktisk, så alle børn og unge netop kan møde en skole, der passer til dem og deres familie.

Socialdemokratiet vil en anden vej. Det frihedsinitiativ og den skolepulje, som den tidligere Venstre-ledede regering gav folkeskolen, blev hurtigt rullet tilbage, da Socialdemokratiet overtog. Og folkeskolereformen, inklusionsloven og den konflikt, som S-RV-SF regeringen trak ned over folkeskolen har skabt sorte skyer og en folkeskole med regulering helt ned i detaljen og tusindvis af mål og regler, da det var værst.

Det nyeste skud på socialdemokraternes reguleringsstamme er tvangsfordeling af eleverne på gymnasierne, og snart følger folkeskolen forlyder det i en bog af den socialdemokratiske undervisningsordfører. Socialdemokratiet ønsker en blandet skole ved at fordele børnene efter en algoritme altså et system som det, de allerede nu er ved at trække ned over gymnasieeleverne. Et tvangsfordelingssystem, hvor det er forældrenes indkomst, der skal afgøre, hvor danske børn skal gå i skole. Det frie skolevalg skal med andre ord erstattes af et excel-ark, hvor man skriver et tal ind i den ene kolonne, og så kommer der et skolevalg ud i den anden kolonne. 

Vil det fremme trivsel, læring blandt børnene?  Vil det udvikle vores folkeskole? Svaret er et rungende nej!

Det er sjældent set, at tvang fordrer udvikling, trivsel og innovation. Folkeskoletvang er et klart symbol på den socialdemokratiske regerings folkeskolepolitik – alt skal være ens, alt skal ligge på midten – ”det som ikke alle kan lære, skal ingen lære” – et citat, der blev tillagt Ritt Bjerregaard i 70’erne, men som fortsat rammer plet i beskrivelsen af den socialdemokratiske folkeskolepolitik. 

Planerne må frem inden valget

Ikke overraskende har børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil afvist at fremlægge de konkrete planer for tvangsfordelingen af folkeskoleeleverne. Det forstår vi sådan set godt, for det er et voldsomt indgreb i familierne hverdag. 

Ikke alene vil det tilføre yderligere travlhed i allerede pressede børnefamilier. Skal man pludselig køre sine børn i skole frem for at cykle med dem, som man plejer? Skal man køre i en logistisk besværlig retning i forhold til arbejdet? Det er uvist for tusindvis af danske børnefamilier. 

Det er også et voldsomt indgreb i børnenes hverdag, frihed og sociale liv. Vi er opvokset to meget forskellige steder i landet – en mellem fjord, hav og skov i Vestjylland og en i et parcelhuskvarter i en forstad til København. Fælles for vores opvækst er dog, at vi begge meget tidligt i livet fik friheden til at udvikle og danne sociale fællesskaber, fordi vores familier selv kunne vælge skole o i lokalområdet. Den frihed kan blive taget fra børnene og de unge hvis og når Socialdemokraternes planer bliver til virkelighed.  

”Børnenes statsminister” leder en regering, der synes mere optagede af et socialdemokratisk ideologisk projekt om lighed for lighedens skyld, end børn og unges trivsel, udvikling og frihed. Det så vi under corona-pandemien med tvangshjemsendelser og lukkede skoler, det ser vi nu. Folkeskolen er en af de vigtigste grundstammer i vores velfærdssamfund – den former vores børn og danner en vigtig ramme for børnefamiliernes hverdag. Det er kun rimeligt overfor de børn statsministeren vil være statsminister for og deres familier, at socialdemokraterne lægger deres plan for tvangsfordeling af grundskoleeleverne åbent frem inden folketingsvalget, så danskerne ved, hvad har at forholde sig til.