Hvor er jeg dog lykkelig for, at jeg ikke er 16 år og på Instagram – eller ser DR

Af Marianne Lynghøj, folketingskandidat for Venstre i Rudersdalkredsen

Indrømmet, jeg har set de nye afsnit af ”De dyre piger” på DR. Et program, hvor man følger 5 unge kvinder, deres hverdag og liv på Instagram.

En af de medvirkende har i 2021 brugt 44.000 kroner om måneden på forbrug.

En af de medvirkende bor fast på et hotel i den indre del af København.

En af de medvirkende tager til Tyrkiet og får lavet en gastric-sleeve, fordi hun gerne vil tabe sig.

Et relativt urealistisk billede af unge danske kvinder, vil mange nok fremføre. Ikke desto mindrer fodrer DR med serien en vanvittigt usund perfekthedskultur, der er en væsentlig grund til, at mange – særligt unge kvinder oplever stress, angst og mental mistrivsel. I starten af juni kunne Berlingske fortælle, at mere end hver fjerede unge, har været til læge eller sygemeldt på grund af stress. I samme artikel fortæller en ung kvinde, at hun første gang mærkede stress-tegn i 7. klasse blandt andet, fordi hun følte, at hun skulle være perfekt til alt.

Hertil vil DR sikkert fremføre, at man skam også ser bagsiden af medaljen, erkendelserne af lavt selvværd, men at det ”hjælper på humøret, hvis jeg får mange likes”. Og det er ganske fint for os i 30’erne, som har oplevet vores andel af livskriser og medfølgende psykolog-forløb. Vi kan godt se nuancerne.

Men DR – tror I selv på, at de helt unge kvinder, der fortsat søger efter deres identitet og fodfæste i livet, oplever de samme nuancer? Havde jeg set det program som 16-årig, havde jeg ikke siddet tilbage med kritiske spørgsmål om, hvor pengene til den hotelsuite kommer fra, eller hvorfor man tyr til en operation for at tabe sig. Jeg havde siddet tilbage med en følelse af, at mit liv var kedeligere end ”De dyre pigers”, at mit tøj ikke var dyrt nok og at det var mig og mit liv, der var unormalt og ikke ”De dyre pigers”.

Jeg er lykkelig for, at jeg ikke er 16 år i dag og på Instagram, og skal filtrere de sociale mediers perfekte verden ind i den virkelige verden. Da jeg var 16 så jeg Beverly Hils, og jeg drømte om det søde high-school liv i LA med solskin, åbne biler og mærkevarer. Men til forskel til Beverly Hills er ”De dyre piger” ikke fiktion. Det er rigtige unge kvinder, og DR laver endda det trick i programmet, at de unge kvinder deler ud af den sårbarhed, som langt de fleste – hvis ikke alle – unge mennesker sommetider føler. Og så bliver det endnu nemmere at identificere sig med ”De dyre piger” og ikke mindst deres ”quick-fix” i form af retoucheret billede med ”duck-face”, en tur i Gucci eller på Café Victor.

”De dyre piger” har potentialet til at starte en samtale om, at livet ikke er perfekt. At livet er hårdt, og at det endda somme tider gør ondt. Og ikke mindst, at det er helt normalt, at man ikke lever et perfekt liv. At det perfekte billede, vi ser på Instagram, er det unormale. Desværre svigter DR i at starte denne samtale, og får i stedet pustet til perfekthedskulturen.